Asger Jorn havde den nordirske oldtidskunst, Picasso de afrikanske masker, Jackson Pollock navajoindianernes sandmalerier. Den nyere tids kunsthistorie bugner af kunstnere, der har fundet deres inspiration i epoker, som \u00e5ndeligt og materielt set ligger langt fra det klassiske Gr\u00e6kenlands kunst og ren\u00e6ssancen de to stilarter, der f\u00f8r modernismen havde v\u00e6ret ultimative forbilleder.<\/p>\n\n\n\n
For Ingrid Duchs vedkommende drejer det sig om en helt grundl\u00e6ggende inspiration fra den \u00e6gyptiske oldtidskunst, foranlediget af en rejse til landet ved Nilen. Mindre patriarkalsk og krigerisk end den samtidige mesopotamiske kunst, spillede de kvindelige gudinder Nut, Isis, Bast, Hathor og Maat en stor rolle i de \u00e6gyptiske v\u00e6grelieffer, papyrusbilleder og gravmalerier.
Himmelgudinden Nut krummede sin krop beskyttende over jorden, Isis ammede og plejede Horus, Bast med kattehovedet. Motiver, man genfinder i Ingrid Duchs billedverden, som for maleriernes vedkommende er malet med tempera, der giver en mere mat overflade end de pastost virkende oliefarver, foruden den store fordel, at man kan bearbejde den v\u00e5de tempera, s\u00e5 der ikke bliver nogen decideret forskel mellem forgrund og baggrund som i oliemaleriet.<\/p>\n\n\n\n
Lige s\u00e5 lidt som hos Asger Jorn er der imidlertid hos Ingrid Duch tale om en slavisk efterning af den forhistoriske kunst. Den \u00e6gyptiske inspiration bliver brugt til at skabe v\u00e6rker, der helt igennem er hendes egne, sat ind i og tolket i en moderne sammenh\u00e6ng. Noget, der f.eks. kommer til udtryk i billeder, hvor \u00e6gyptiske dyr og mennesker konfronteres med biler, kampfly og andre motiver fra den moderne verden. Ligeledes er der heller ikke kun tale om inspiration fra det gamle \u00c6gypten. I Ingrid Duchs billeder kan man finde tr\u00e6k fra eskimoisk, minoisk, indisk og pr\u00e6columbiansk kunst og sandsynligvis fra mange flere fortidige civilisationer. Pointen er her ikke at bestemme denne inspiration med et hundrede procents n\u00f8jagtighed, men at konstatere, at magien, frugtbarhedsritualerne og skabelsesberetningerne spiller en altafg\u00f8rende rolle i fortidskunsten. En rolle, Ingrid Duch tager op i sine billeder, hvor dyr og mennesker enten indg\u00e5r i et symbiotisk f\u00e6llesskab eller er truet af udefrakommende kr\u00e6fter. For det meste hersker der dog et harmonisk forhold i billederne. En slags urf\u00e6llesskab med modergudinden som den livgivende faktor i en verden af fred og balance. Der g\u00e5r i Ingrid Duchs v\u00e6rker desuden en lige linje fra Isis og Horus billederne til Madonna og barnet p\u00e5 en m\u00e5de, der synligg\u00f8r den urgamle forbindelse mellem de forhistoriske frugtbarhedsmyter og den kristne madonnadyrkelse. En vigtig pointe i en tid, hvor patriarkalske familie- og samfundsforhold stadig dominere i store dele af verden.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 sin egen m\u00e5de viser Ingrid Duch med sin kunst hen p\u00e5 et alternativ til den moderne verden. En verden, hvor materialisme, krig og undertrykkelse er afl\u00f8st af fred, harmoni og k\u00e6rlighed. Mellem mennesker indbyrdes s\u00e5vel som mellem mennesker og dyr. Dette er kernen i Ingrid Duchs budskab til os. Et budskab, der p\u00e5 sin egen stille og fredfyldte facon er universelt og gr\u00e6nseoverskridende.<\/p>\n\n\n\n
Af Tom J\u00f8rgensen, redakt\u00f8r af Kunstavisen, Bachelor i Kunsthistorie<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den Moderne Myte Om Ingrid Duchs Billedverden Asger Jorn havde den nordirske oldtidskunst, Picasso de afrikanske masker, Jackson Pollock navajoindianernes sandmalerier. Den nyere tids kunsthistorie bugner af kunstnere, der har fundet deres inspiration i epoker, som \u00e5ndeligt og materielt set ligger langt fra det klassiske Gr\u00e6kenlands kunst og ren\u00e6ssancen de to stilarter, der f\u00f8r modernismen […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ingridduch.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/783"}],"collection":[{"href":"https:\/\/ingridduch.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/ingridduch.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ingridduch.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ingridduch.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=783"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/ingridduch.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/783\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":852,"href":"https:\/\/ingridduch.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/783\/revisions\/852"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ingridduch.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=783"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}